FAQs

Er det muligt med en gratis prøvetime?

Jeg forstår godt, at det er en stor investering at købe et yogaforløb og binde sig for x antal uger, når man ikke kender underviseren eller måske slet ikke ved om yoga er for en. Da alle forløb pt. er udsolgt og fyldte, er det desværre ikke muligt for mig at tilbyde prøvetimer. Jeg prøver en gang imellem at lave prøvetimer og fordybelsesklasser, hvor man tilmelder sig en enkel klasse af gangen. Hvis der er nogle til rådighed, kan du se dem her. Hvis der ikke er nogen, er det fordi jeg ikke har mulighed for at udbyde det på det givne tidspunkt.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så skriv endelig til mig via kontaktformularen her. Jeg vil hjertens gerne svare på dine spørgsmål så godt jeg kan.

Er det muligt med en gratis prøvetime?2023-03-08T18:51:38+01:00

Kan jeg komme på venteliste?

Ja det kan du! Det er ganske uforpligtende. Det er sådan, at deltagere på forløb for lov at tilmelde sig nye forløb først og dernæst dem på ventelisten. Det vil ske inden forløb bliver officielt markedsført. Hvis du gerne vil med på venteliste, så send en mail til maria@yogiro.dk eller via kontaktformularen her.

Kan jeg komme på venteliste?2023-01-19T09:42:30+01:00

Gode råd til dig der skal ud og købe yogamåtte

En god yogamåtte er:

  • 5-8 mm tyk
  • Skridsikker
  • Gerne lavet i naturmaterialer

Du kan bestille yogamåtter samt tasker til yogamåtter via webshoppen her, så tager jeg din bestilling med til dig når vi ses til yoga.

Pas på med at bruge en for tynd eller for glat måtte. De små-nubrede måtter fra fitnesscentre og sportsforretningerne, kan godt være meget glatte, da de er målrettet forskellige træningstyper og ikke kun yoga. Prøv gerne en vens eller lignende for at finde ud af hvad der passer dig bedst og hvad du ikke glider på.

Gode råd til dig der skal ud og købe yogamåtte2023-03-26T12:57:16+02:00

God yogaopførsel

Mobiltelefoner og smartwatches hører til udenfor yogasalen, da det er enormt forstyrrende med bip, lys og ringen. Alt skal være på lydløs uden for salen :) Giv dig selv en velfortjent pause fra at være til rådighed.

Du skal stille dine sko i entreen og også hænge din jakke i entreen. Det er ikke tilladt at have sko på i lokalerne.

Kom i god tid, så du har tid til at lande, tisse af og trække vejret.

Vær stille når du ankommer, der kan være gang i andre yogaklasser eller aktiviteter.

Medbring så få egendele som muligt, så det ikke fylder i salen eller entreen.

Undgå at betræde de andre deltageres måtter. Din yogamåtte er dit safe space :)

Hvis du oplever at de andre deltagere eller dig selv, har en følelsesmæssig reaktion, så respekter dette ved at give vedkommende plads til dette i stilhed på deres egen måtte. Undlad at spørge ind til det, kommentere eller kramme vedkommende. Giv slip og giv plads på det der er – det kan vi sagtens rumme :)

God yogaopførsel2023-01-19T09:43:21+01:00

Hvor længe inden undervisningen starter, kan jeg møde op?

Dørene åbner 10 minutter før undervisningen starter. Når du ankommer bedes du være stille, da der kan være undervisning i gang. Derudover skal man være i stilhed når man træder ind i yogasalen inden undervisning. Hyggesnak foregår udenfor :) Du er velkommen til at ligge dig og slappe af på din yogamåtte, når salen åbner.

Hoveddøren bliver låst når undervisningen begynder, så det er vigtigt at komme til tiden.

Hvor længe inden undervisningen starter, kan jeg møde op?2023-01-19T09:40:35+01:00

Parkering

Du kan parkere i to timer gratis, ved Kvicklys parkeringsplads (ca. 200 meter fra salen). Yogasalen er beliggende i Vestergade 10 i gården, lige i centrum af Køge.

Fra kl. 18 kan du desuden parkere gratis på den store parkeringsplads i Skt. Gertrudsstræde der ligger parallelt med Vestergade. Så skal du bare lige et smut igennem porten for at komme til Vestergade.

Parkering2023-01-19T09:41:36+01:00

Hvor ligger Yogiro?

Yogaundervisningen foregår i Vestergade 10, i baggården v. Tville. Du skal gå igennem porten for at komme dertil.

Hvor ligger Yogiro?2022-09-05T09:01:12+02:00

Hvad skal jeg medbringe?

Du skal medbringe din egen yogamåtte – læs mine anbefalinger til yogamåtter her, hvis du er helt ny :)

Der er tæpper, puder og andet udstyr i salen når du ankommer. Hvis du foretrækker at benytte dit eget, er du velkommen til det.

Derudover skal du medbringe en varm trøje, et par varme strømper og det tøj du skal dyrke yoga i.

Vi praktiserer i bare tæer, så sko skal stilles uden for yogasalen når du ankommer.

Hvad skal jeg medbringe?2022-06-04T13:30:24+02:00

Titel

Go to Top